Jeg har en masteruddannelse i kybernetisk psykoterapi og psykologi fra Vedfelt Instituttet samt en supervisionsuddannelse fra samme sted, hvor jeg desuden er fast tilknyttet som underviser. Se http://vedfelt.dk/undervisere. Er godkendt af Dansk Psykoterapeut Foreningen.
Konsultation både i København og i Gl. Rye.

Jeg har en omfattende erfaring med meditation, primært erhvervet gennem min tilknytning til Vækstcentret, hvor jeg siden 1994 har modtaget undervisning af dr.phil. Jes Bertelsen og Jens-Erik Risom . Er Qi Gong-instruktør, uddannet ved den kinesiske Qi Gong mester Fan Xiulan, og har desuden en kropsterapeutisk uddannelse fra Nordlyscentret, Silkeborg. Af øvrige uddannelser har jeg en etårig supervisionstræning fra Hannah Jakobsen, Center for Integrativ Træning, samt en formidleruddannelse fra VPC København og linjefag i religion.
Jeg har derudover en mangeårig erfaring med voksenundervisning bl.a. fra højskoler, Hillerød Handelsskole, VUC og fra en lang række virksomheder og institutioner. Se evt. under erhverskurser.

